Aurelia hudpleje

Aurelia hudpleje

Så blev det til det første indlæg på min nye blog og i den anledning er det da på sin plads at vi starter ud med et brag! I sidste uge var jeg nemlig til en launch af Aurelia Probiotic Skincare i Danmark og fik nogle lækre produkter med hjem til test. Hånden på hjertet, så har jeg aldrig oplevet sådan en stor forskel på min hud på så kort tid, som med disse produkter! De er helt igennem fantastiske og mit beauty-hjerte smelter helt vildt!

Hvis ikke I har hørt om Aurelia Probiotic Skincare før, så er det et britisk hudplejemærke som blev grundlagt i 2013 af den dermatologiske ekspert Claire Vero. Mærket har især fokus på at kontrollere niveauet af inflammation i huden.

Nu er det ikke længe at jeg har testet produkterne, men nedenfor kan I læse lidt om hvad jeg synes om dem hver især indtil videre. De fleste er små rejsestørrelser, og jeg kan allerede nu sige jer at jeg skal have fat i de fulde størrelser af mange af produkterne!

 

aurelia, aurelia skincare, aurelia hudpleje, aurelia hudpleje til danmark, bblogger, bbloggers, skønhedsblog, skønhedsblogger, caroline overgaard

MIRACLE CLEANSER 

Det her er nok mit absolut yndlings produkt fra mærket! Jeg påfører den hver aften på en tør hud og masserer den ind i huden for at “løfte” snavs og makeup væk fra huden. Når jeg har masseret produkt rundt i ansigtet i godt og vel et minuts tid, renser jeg den af med en våd vaskeklud. Det jeg især godt kan lide ved denne her cleanser er at den på ingen måde efterlader min hud tør eller stram, men ren og velfugtet på samme tid. Virkelig et lækkert produkt!

REVITALISE & GLOW SERUM

Jeg må nok indrømme, at jeg er hoppet med på “dewy skin” trenden, jo mere glød, jo bedre! Ingredienserne i denne serum er helt fantastiske (det er de jo faktisk i alle produkterne…). Denne serum har primært til formål at forebygge aldring og gøre hudtonen mere ensartet. Jeg bruger to dråber hver morgen og aften inden min ansigtscreme og jeg synes virkelig, at jeg kan se og mærke en forskel på min hud allerede.

CELL REPAIR NIGHT OIL

Selvom min hud godt kan blive lidt fedtet i t-zonen i løbet af dagen, så sværger jeg til ansigtsolier. Nogle af mine all time favoritter er fra Pai og Green People. Jeg var lidt skeptisk over om denne her mon kunne komme til at ligge under samme kategori, men det kan den altså. Hold nu op, hvor er den god! Olien har til formål at arbejde sammen med hudens naturlige reparationstilstand og dufter fantastisk spa-agtigt af Neroli, Lavendel, Rose og Mandarin, jeg er fan! Jeg bruger dog kun denne her om aftenen inden min natcreme.

CELL RETIVALISE NIGHT MOISTURISER

Sidste step i min hudplejerutine om aftenen er denne her natcreme. Det jeg især godt kan lide ved dette produkt er, at det virkelig trænger ind i huden, i stedet for at ligge som et “lag” ovenpå huden. Når jeg vågner om morgnen føles min hud super gennemfugtet og glødende og det tror jeg helt sikkert er dette produkts skyld!

FIRM & REVITALISE DRY BODY OIL

Jeg sværger til tørolier og denne her er ingen undtagelse. Denne olie har til formål at fugte og opstramme huden, og er det egentlig ikke noget vi alle godt kunne tænke os? Jeg er dog altid en smule nervøs om kropsolier tager for lang tid om at trænge ind i huden, men det er slet ikke min oplevelse med denne her. Faktisk kunne jeg sagtens trække i mine stramme skinny jeans ti minutters tid efter jeg havde påført olien for første gang, det siger altså lidt!

AROMATIC REPAIR & BRIGHTEN HAND CREAM 

Jeg har aldrig været typen der havde brug for at have en håndcreme med mig over alt, men min hud på hænderne må have ændret sig inde for de sidste par år, for nu bliver de altså tørre i løbet af dagen! Denne her lille rejsestørrelse bor lige pt. i min taske og er noget af det mest luksuriøse jeg har smurt mine hænder ind i! Håndcremen er specifikt formuleret til at hjælpe med at reducere tegn på pigmentering, mens den hydrer og nærer huden. Det må jeg ærligt indrømme at jeg ikke har tænkt så meget over, men den er virkelig god til at fugte mine hænder on-the-go uden at fedte for meget.

BOTANICAL CREAM DEODORANT 

Et af Aurelias’ nyeste skud på stammen er denne her naturlige deodorant. Jeg har længe gerne ville prøve en aluminiumsfri deodorant, men har altid været bange for om de var effektive nok. Jeg har givet denne her et skud, og jeg er MEGA fan! Den virker altså. Derfor har jeg sagt pænt farvel til min Rexona deodorant, for denne her, den er altså min nye favorit og jeg vil helst aldrig være foruden! Produktet holder cirka tre måneder hvis man bruger det hver dag, hvilket jeg synes er helt fair i forhold til prisen og størrelse!

Som I nok kan fornemme på indlægget så er jeg enormt begejstret for mærket. Jeg vil anbefale alle mine fellow skincare junkies at tage et kig på produkterne i Magasin næste gang man er et smut forbi, de er virkelig det værd!

Kærligst,

Caro

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aurelia hudpleje