Nyhed: Benefit Boi-ing concealer kollektion

Økologisk hudpleje på budget

Hvis man går op i at ens skønhedsprodukter skal være økologiske og med gode ingredienser (gør jeg selv til en vis grad), så skal man desværre tit ud og have den helt store pengepung frem.

Jeg fik for nyligt tilsendt nogle hudplejeprodukter fra Mellisa, og efter lidt læsning om mærket, synes jeg altså at de er værd at nævne her på bloggen.

Mellisas’ produkter indeholder ingen: parabener, syntetiske farvestoffer, syntetisk parfume, petrokemiske olier eller hormonforstyrrende stoffer. Derudover fik de i 2012 en hel ny emballage til deres produkter, som er mere hygiejnisk og tillader minimum konservering. Det er et kæmpe plus i min bog, og noget jeg synes, at mange andre mærker også burde gøre!

MELLISA CITRONMELISSECREME

Jeg har været rigtig glad for at bruge denne her creme på kroppen de sidste par uger! Produktet kan både anvendes på krop og ansigt, dog har jeg kun brugt den til kroppen. Til de ekstra varme dage hvor huden har været udsat for solens stråler har denne her virket enormt lindrende på min hud. En klar anbefaling herfra!

MELLISA ANSIGTSGELE

Hvis man ligesom jeg godt kan fedte lidt i t-zonen i løbet af sommeren og tit føler at dagcremen bare sidder og fedter på huden, så er det her måske din nye bedste ven! Denne her ansigtsgelé er super let i konsistensen og trænger hurtigt ind i huden. Derudover sidder makeup super fint ovenpå gelen, som jo klart er et must. Gelen indeholder bl.a. Morgenfrue, Grøn Te, C- Vitamin, E-vitamin og en række andre beroligende ingredienser.

MELLISA ØJENGELE

Ligesom med ansigtsgelén er det altså rart med en øjencreme som ikke fedter rundt i ansigtet i løbet af dagen. Jeg bruger ikke specielt meget foundation og pudder til hverdag, men har altid lidt concealer under øjnene. Det kan være rigtig svært (i de varme måneder især) at finde en let øjencreme, som ikke får makeuppen til at glide rundt i løbet af dagen. Lige til det problem har jeg været rigtig glad glad for denne her sag!

Mellisa er helt sikkert et mærke jeg synes er værd at give et skud! Især hvis man går op i rene ingredienser i sin hudpleje. Selv skal jeg da kigge lidt nærmere på nogle af de andre produkter fra deres sortiment.

Kærligst,

Caro

Sponsoreret af Mellisa

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyhed: Benefit Boi-ing concealer kollektion