Tip: Pukka Castor Oil

Til de travle morgner: Body Meal

Jeg må ærligt indrømme, at jeg har været længe om at teste det her. For det meste kan jeg slet ikke vente med at teste et produkt så snart jeg får fingrene i det, men sagen er den at jeg er gået hen og blevet lidt af et A-menneske, så jeg nyder at stå tidligt op og lave rigtig god morgenmad, uanset hvor tidligt jeg skal ud af døren.

Lige netop af den grund har jeg ikke rigtigt haft “brug for” at tage Body Meal i brug, men lige i disse dage, skriver jeg eksamensopgave, arbejder en del og har generelt godt og grundigt travlt (altså på den gode måde). Derfor besluttede jeg mig den anden morgen for at prøve produktet af og jeg kan allerede afsløre at jeg er fan!

Body Meal er kreeret af Bengt Valentino Andersen (grundlægger i tredje generation Body SDS Danmark) og Winnie Cloos Mølsgaard (grundlægger af GoOrganic A/S). Med deres fælles passion for for at genskabe kroppens naturlige balance via vigtige næringsstoffer var de tre år om at skabe Body Meal. Produktet kan anvendes af både børn og voksne og er derudover vegansk!

Med Body Meal får man et næringsrigt måltid i form af pulver som skal blandes op med væske. Body Meal anbefaler at man enten blander det med 250-300 ml vand eller juice. Personligt brugte jeg 300 ml vand. Produktet kan indtages som morgenmad eller mellemmåltid når kroppen trænger til ny energi. Selv har jeg brugt det som morgenmad når det skal gå stærkt, hvor jeg har tilføjet nogle chiafrø i blandingen og spist noget frugt ved siden af, perfekt på farten!

Væskeformen gør, at kroppen hurtigt optager næringsstofferne, som hurtigt stabiliserer kroppens energiniveau. Jeg var lidt bange for om produktet ville holde mig mæt lige så længe som min typiske morgenmad gør, og der vil jeg sige at jeg er blevet meget positivt overrasket, for det gør det faktisk, uden at man sidder med den der ubehagelige følelse af at være overmæt. Her er det også vigtigt at understrege, at smagen faktisk slet ikke så slem, jeg nød faktisk helt min shake i går, haha!

Hvilke ingredienser er der så i Body Meal? 

Body Meal indeholder en proteinblanding, som gradvist frigiver aminosyrer til kroppen. Derudover indeholder produktet også en supergreen blanding med vægt på fordøjelsen samt vigtige vitaminer og mineraler.

Veganske proteiner

Ris og ært:

  • Supplerer tab af protein efter søvn og efter motion.
  • Meget hurtig genopbygning efterfølges af langsommere frigivelse i løbet af dagen.
  • Sundt næringsstof med essentielle aminosyrer.

Hamp:

  • Let fordøjelig og optagelig.
  • Umættede fedtsyrer Omega 3 og 6 samt GLA.
  • Methionin og Cysstein for livssvigtige enzymer.

I boksen får man for 198 kr seks portioner. I forhold til ingredienserne synes jeg faktisk at prisen er ganske udemærket. Jeg er helt vildt med Body Meal og synes bestemt, at det er en fantastisk produkt at have i køkkenskabet til de dage hvor man har brug for en “pick me up” eller en hurtig morgenmad inden man skal ud af døren. Hvis det har interesse for nogle af jer, så kan I i hvert fald finde Body Meal lige HER <3

Kærligst,

Caro

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tip: Pukka Castor Oil