Nyhed fra Sally Hansen: COLOR THERAPY

Nyheder fra Nilens Jord

For en lille måneds tid siden var jeg så heldig at modtage nogle lækre nyheder fra Nilens Jord. Hvis I jævnligt følger med herinde, så ved I måske, at Nilens Jord er et af mine favoritmærker både på makeup og hud/kropspleje. Deres produkter er uden parfume, parabener, æteriske olier og derudover har de også fået det internationale stempel AllergyCertied hvilket jo er helt fantastisk.

De tre nye produkter i deres sortiment er jeg enormt begejstret for og nogle jeg bruger hele tiden i øjeblikket!

NILENS JORD BODYLOTION

Jeg er ikke den bedste til at huske at bruge bodylotion. Det er nok mest fordi jeg synes, at det er super irriterende hvis produktet er længe om at trænge ind. Det er lige præcis af den årsag at jeg er blevet rigtig glad for denne her, da den absorberes enormt hurtigt ind i huden, så man sagtens kan tage tøj på bagefter! Produktet indeholder bl.a. ingredienser som sheasmør, mandelolie, arganolie og vitamin E, C og F. Det kan vi jo godt lide 😉

NILENS JORD BODY OIL

Hvis man er mere til kropsolier, så er denne her altså virkelig, virkelig lækker! Ligesom bodylotionen trænger den hurtigt ind i huden og føles på ingen måde for fedtet på huden. Olien indeholder også vitamin E og F.

NILENS JORD MICELLAR CLEANSING WATER 

Jeg er storforbruger af disse micellar waters, og jeg må indrømme, at mit lille lager herhjemme er blevet liiidt stort, haha! Denne her er dog klart blevet en af mine favoritter, og faktisk en af dem jeg bruger mest lige pt. Hvis ikke du kender til micellar waters så er det basically et renseprodukt som fjerner makeuppen og renser huden uden at man behøver at vaske det af igen. Perfekt til når man har travlt eller er lidt doven!

Jeg har virkelig intet dårligt at sige om nogle af produkterne. Kæmpe fan her!

Kærligst,

Caro

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyhed fra Sally Hansen: COLOR THERAPY