Et lille tip: Love & Energy

Livsstilsfavoritter #1

Jeg starter en helt ny kategori her på bloggen, nemlig livsstilsfavoritter. Nogle af jer har måske bemærket at jeg er en sucker for alt indenfor sundhed. Derfor tænkte jeg, at det kunne være lidt hyggeligt at dele mine livsstilsfavoritter med jer engang imellem. Jeg håber, at I kan lide det!

ET PUKKA LIV AF SEBASTIAN POLE 

Hvis i jævnligt læser med herinde på bloggen, så har I nok bemærket at Pukkas produkter tit er til at finde herinde, haha! Derfor var jeg ret nysgerrig på at læse denne bog som er skrevet af Pukkas grundlægger Sebastian Pole. I bogen fortæller han om sin baggrundsviden inden for den Ayurvediske måde at leve på og hvordan man opnår et godt helbred. Bogen er delt op i syv kapitler hvor han guider læseren igennem det indiske sundhedssystem (ayurveda). Her kan man bl.a. læse om udrensning, foryngelse, meditation, økologi og meget mere. Jeg har faktisk læst hele bogen, og følte virkelig, at jeg fik meget ud af den. Nu bruger jeg den som et slags opslagsværk hvis der er noget jeg er i tvivl om. Kæmpe anbefaling herfra.

EVANESCE KOKOSOLIE

Jeg har for nyligt skrevet et indlæg om denne fantastiske kokosolie, som I kan se lige HER. Jeg vil derfor ikke gå så meget i dybden med selve produkt i det her indlæg. Jeg har bare været SÅ glad for denne her olie på det sidste, jeg bruger den næsten til alt! Som hårkur, makeupfjerner, til mine neglebånd, som kropsolie og meget mere. Hvis du ligesom jeg er en kæmpe fan af kokosolie og gerne vil forkæle dig selv, så hop forbi Magasin og få fingrene i denne her, den er SÅ lex!

VITA VIVA MULTIVITAMIN VITAMAX

Jeg er en sucker for kosttilskud, og jeg må nok indrømme, at Vita Viva er mit yndlingsmærke når det kommer til den slags. Jeg har efterhånden prøvet lidt forskellige fra dem og især deres multivitamin er en favorit hos mig. Jeg føler virkelig at jeg kan mærke en forskel på min krop og energiniveau når jeg tager dem og når jeg ikke gør. Vitamax indeholder: naturlige antioxidanter, organiske mineraler, urter, bioflavonoider, aminosyrer og Q10. Derudover Wheat Grass Juice, Broccoli, Blomkål, Spirulina, Chlorella, Rødbede, Ingefær og Artiskok. Indeholder methylcobalamin. Indeholder ikke jern.

ALCHEMY ORGANIC SUPERBLENDS

Disse superfoodpowders fra Alchemy Organic Superblends har jeg også omtalt en del her på bloggen og min Instagram, men nu får I den altså lige igen! Disse powders er veganske, så alle kan bruge dem i deres kost! For hver portion er der faktisk op til 10 forskellige superfoods i som har til formål at nære kroppen indefra. Jeg har “Beauty Elixir”, “Sport Elixir” og “Morning Elixir” og jeg mener faktisk, at de også har en “Energy Elixir” i deres sortiment. Jeg bruger dem alle tre stort set hele tiden, alt afhængig af hvad mit behov er. Det jeg især godt kan lide ved de her er at de faktisk slet ikke smager særlig grimt. Jeg kan i hvert fald næsten ikke smage dem i min morgenmad eller smoothie når jeg bruger dem!

ORGANIC HUMAN ANTIOXIDANT SHOT

Et helt nyt produkt fra Organic Human (som jeg bare elsker) er deres nye antioxidant shot. Det her shot indeholder: grønkål, spirullina, hvedegræs, byggræs og chorella sammen med ingefær, æble og limeolie. Shottet har til formål at give kroppen et boost af antioxidanter og nedkæmpe de frie radikaler i kroppen. Det her shot er fantastisk til at booste immunforsvaret, så hvis man døjer med lidt sommerforkølelse er denne her altså lige sagen. Jeg var så heldig at modtage dette shot i går, så den røg hurtigt ned, haha! Organic Human har også en gurkemeje og ingefærversion som jeg simpelthen også er nødt til at prøve på et tidspunkt! Jeg plejer egentlig at være ret god til selv at lave grøntsagsjuice og shots derhjemme, men de her er altså supersmarte at have i tasken på farten når man lige har brug for en lille opkvikker.

BODY MEAL KOSTTILSKUD

For et par uger siden skrev jeg et lidt mere dybdegående indlæg om Body Meal lige HER. Siden jeg fik mulighed for at prøve produktet har jeg bare været SÅ glad for det. Man kan bruge Body Meal som en morgenmad eller mellemmåltidserstatning. Personligt har jeg været rigtig glad for at blande pulveret op med vand, tilføje lidt chiafrø og have det med i tasken som mellemmåltid, for lige at give mig den ekstra energi jeg har brug for når jeg sidder på studiet eller på arbejde. Igen er det værd at nævne at Body Meal altså indeholder nogle ret fantastiske ingredienser: en proteinblanding som giver en gradvis frigivelse af aminosyrer til kroppen. Derudover indeholder pulverblandingen også stærke vitaminer og mineraler som K2, D3, B, Kalcium, Selen og Kalium.

Tit så smager sådan noget jo ikke specielt godt, men som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så smager Body Meal faktisk ret godt, haha! Hvis man kan lide smagen af æble i hvert fald, men hvem kan ikke det?

Læs meget mere om Body Meal lige HER. Jeg er i hvert fald kæmpe fan!

URTEKRAM GRÆSKARKERNER

Der er et hav af fordele ved at spise græskarkerner og så smager de jo helt vildt godt! Jeg bruger dem meget ovenpå min grød eller salater for at give lidt ekstra chrunch. Græskarkerner er faktisk også virkelig gode for huden da de er spækket med vitaminer og mineraler. Bare et lille tip.

Det var lidt en lang smøre om alle de livsstilsprodukter som jeg elsker lige nu! Jeg håber, at I kunne lide det og at I fremover vil se frem til flere af disse slags indlæg. Bare rolig, der skal nok også være en masse dullegrej på programmet, hehe!

Kærligst,

Caro

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et lille tip: Love & Energy