100 BON - Naturligt duftmærke

Smuk hud med Naturligolie

Jeg fandt Naturligolie på Instagram faktisk, og synes simpelthen at det er sådan et fint univers de har gang i! Naturligolie har fokus på bæredygtig skønhedspleje med helt rene økologiske råvarer. Mærket anvender ingen former for syntetiske ingredienser eller fyldestoffer, så man kan altså have god samvittighed når man smører produkterne på sig.

Jeg fik mulighed for at teste overstående produkter, og de er alle blevet en del af min faste skønhedsrutine. Lad os starte med masken, som er en mineralskmuddermaske fra det døde hav. Denne maske er helt fantastisk til hvis huden har brug for en lille detox. Den er utrolig let at påføre, er ikke ubehagelig at have på og er derudover enormt nem at fjerne igen. Tit kan de her muddermasker godt føles enormt stramme på huden og være vanskelige at tage af, men det er slet ikke tilfældet med denne her.

Så fik jeg anbefalet tre forskellige lette olier, som fungerer godt alene eller sammen: JojobaolieHindbærkerneolie og Hybenkerneolie. Jeg har en normal hud, som godt kan fedte lidt i t-zonen i løbet af dagen. Dog oplever jeg, at hvis jeg tilføjer olie til min hud hver aften, så holder den faktisk op med at overproducere olie selv, smart ikke? Hvis du også døjer med fedtet hud, så er de her altså virkelig gode, da de er super lette i konsistensen, især Hindbærkerneolien er fantastisk til en fedtet hud. Jeg har også været rigtig glad for at bruge Jojobaolien hver aften, hvor jeg har brugt 2-3 minutter på at massere produktet godt og grundigt ind i huden.

Jeg er faktisk enormt overrasket over hvor fin min hud ser ud efter jeg er begyndt at bruge de her produkter. Det er altså et meget godt bevis på, at man ikke behøver at hive den helt store pengepung frem og købe diverse dyre serummer og olier når de helt naturlige giver så gode resultater. En kæmpe, kæmpe anbefaling herfra.

Efter jeg har prøvet de her produkter har jeg i den grad fået øjnene op for olier, og har en idé til en oliemix der ville være ret god til at rense huden med… Måske jeg skulle begive mig ud i den lille DIY og dele med jer?

Kærligst,
Caro

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

100 BON - Naturligt duftmærke