L'oréal True Match ♡

Nye makeupfavoritter

adax, adax toilettaske, adax caroline, dr. paw paw, lancome mascara, sensai foundation, delilah glow, nudestix, nudestix danmark, nudestix sephora, bblogger, bbloggers, skønhedsblogger, skønhedsblog, caroline overgaard, beauty blog, makeup blog

Produkter modtaget i gave

Jeg har for nyligt testet en masse nye makeupprodukter, som jeg slet ikke kan få armene ned over! Derfor tænkte jeg, at jeg lige ville dele dem med jer. Til at starte med har jeg fået mig en ny makeuppung, hvor fin er den lige? Den er fra Caroline Bergs samarbejde med Adax . Det er den perfekte størrelse til min hverdagsmakeup! Bare et lille tip hvis nogle af jer mangler en ny:)

makeupfavoritter_02_ny

NUDESTIX

Hvis I følger med på min Instagram (@carolineovergaard) så har I måske set, at jeg for et par uger siden var til et launchevent i forbindelse med, at Nudestix lanceres i Danmark. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er blevet et af mine absolut yndlingsmærker overhovedet. Nudestix er kreeret af søstrene Ally og Taylor Frankel (samt deres mor, Jenny Frankel, som er kemiingeniør). De er dybt forelskede i det naturlige makeuplook, og baserer deres kollektion på en “less is more” tilgang, så ansigtets egne smukke features fremstår tydeligt, fint ikke? Alle brandets produkter kommer i “stick” form og leveres i en fin lille tindåse, hvor der altid er spejl og blyantspidser med:)

Jeg er faldet pladask for alle de produkter jeg har prøvet. Især deres Magnetic Eye Color, Eyebrow Stylus Pencil & Gel og Intense Matte Lip + Cheek Pencil er blevet fast inventar i makeuppungen på det sidste. Produkterne er enormt pigmenterede, nemme at tone ud og har den fineste finish. SÅ imponeret.

Produkterne forhandles kun i SEPHORA. Go get them!

makeupfavoritter_03_ny

DR. PAW PAW TINTED PEACH PINK BALM

Så er Britiske Dr. PAWPAW endelig kommet til Danmark! Dr. PAWPAW har fans over hel verden og herunder også stjerner som Emma Watson og Chloe Moretz. Dr. PAWPAW bliver fremstillet i hjemlandet og er et multifunktionelt mirakelorodukt, der indeholder en række af effektive plejende ingredienser, herunder fermenteret papaya, olivenolie og aloe vera-olie. Produktet er desuden uden parfume:)

Papaya bliver som ingrediens regnet for at være lidt af en vidunderingrediens i skønhedsbranchen, da det høje indhold af vitaminer, mineraler og antiooxidanter har til formål at reperere, give fugt, udglatte og berolige tør og irriteret hud.

Jeg elsker deres Originale Balm, men mit beautyhjerte banker i den grad for deres Tinted Peach Pink Balm, som har samme formel som Original Balm, men med en fin fersken-pink farve, så læber og kinder får lidt kulør i de kolde måneder:) Jeg har denne her liggende i håndtasken, så jeg altid kan touche up i løbet af dagen. Jeg kan slet ikke være foruden denne her nu!

Ingredienser: Petrolatum, Aloe Barbadenis Leaf Juice, Olea Europaea (Olive) Fruit Oil, Carica Papaya (Fermented PAWPAW), CI Red 45410 (D&C RED27).

Produkterne forhandles hos Coop og på coop.dk og ligger til den fine pris af 64,95 kr (!!) Så bliver det altså ikke bedre.

makeupfavoritter_04_ny

SENSAI FLAWLESS SATIN FOUNDATION SPF 20

Det er ikke så tit at jeg bliver så begejstret for en foundation som jeg er blevet med denne her. Den sidder SÅ pænt på huden, at det faktisk ligner, at man ikke har noget på, men bare en perfekt og jævn hudtone. Jeg har farven “Honey Beige”, men må nok indrømme, at min hud godt kunne klare en lidt lysere farve, nu hvor sommerkuløren for alvor er forsvundet, haha!

makeupfavoritter_05_ny

DELILAH COSMETICS PURE LIGHT RADIANCE HALO

Et af de nyeste produkter fra Delilah er denne flydende highlighter som jeg knuselsker! Produktet giver huden den fineste, gyldne glød som i hvert for mit vedkommende er tiltrængt her i efteråret. Jeg bruger den som primer, mixer den med min foundation eller bruger den som en almindelig highlighter – mulighederne er mange! Den minder mig ret meget om de flydende highlighters fra Becca, virkelig et fantastisk produkt! Desuden er highligteren beriget med E-vitamin, som har til formål at beskytte huden mod frie radikaler. Produktet er også parabenefrit og dermatologisk testet:)

makeupfavoritter_06_ny

LANCÔME MONSIEUR BIG MASCARA

Jeg bliver imponeret hver eneste gang jeg prøver en ny mascara fra Lancôme – de laver simpelthen de bedste på markedet, hands down. Hvis man ligesom jeg elsker masser af volumen til vipperne, så er det denne her bandit man skal have fat i! Jeg oplever faktisk heller ikke, at den dryser, win! Totalt nye yndlingsmascara:)

Det var lidt om de nye beautyprodukter som lige pt. er favoritter hos mig. Lad mig endelig vide hvis I ligger inde med nogle musthave produkter, som jeg bare må prøve!

Kærligst,
Caro

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

L'oréal True Match ♡