Fine julesæt fra The Body Shop ✨

Hyggeligt juleevent og beauty lækkerier 🌲✨

Sponsoreret

juleevent_amaze_021484

Sidste torsdag var jeg til det fineste julearrangement med et af de PR bureauer som jeg har et rigtig, rigtig godt samarbejde med. Deres PR events er altid enormt smukke og hyggelige, så jeg tænkte, at jeg lige ville dele lidt stemningsbilleder og beautyprodukter med jer. Jeg håber, at I kan lide det <3

juleevent_amaze_031485 juleevent_amaze_041486

juleevent_amaze_061488juleevent_amaze_051487

Det her var nogle af de fine gaver jeg modtog fra eventet, fint ikke? Nedenfor kan I læse lidt mere om de enkelte produkter.

juleevent_amaze_071489

WELEDA SKIN FOOD

Skin Food er en gammel klassiker, som stadig er et kæmpe hit blandt makeupartister og kvinder i alle aldre. Hvis ikke du kender den, kan jeg fortælle, at det er en fugtgivende universalcreme til tørre områder på hele kroppen. Personligt bruger jeg den på mine hænder, fødder, albuer og hvor min hud ellers har brug for lidt ekstra pleje. Et must i min håndtaske <3

juleevent_amaze_081490

AKADEMIKLINIKKEN PURE DETOX ENERGY

Denne her bandit er jeg SÅ spændt på at teste! De mange UV-stråler kan desværre skabe lidt af en ubalance i vores hud, så den får svært ved at fornye sig selv. Det resulterer ofte i, at huden ser kedelig og trist ud. Hvis du ligesom jeg gerne vil have gløden tilbage, så er denne serum måske den perfekte julegave til dig selv? Akademiklinikken har nemlig udviklet denne serum som med energigivende, beskyttende og celleunderstøttende egenskaber hjælper hudens iltoptagelse og gør den mere modstandsdygtig overfor stress og eksterne påvirkninger. Pure Detox indeholder ekstrakter fra japansk havsalt og ribose (sukkermolekyle), som styrker hudens evne til at modstå forurenede stoffer samt forbedrer ilt og næringsstofoptagelsen. Serummen indeholder også antioxidanter, som har til formål at modvirke oxidativ stress. Peptider styrker hudens tolerance overfor UV-lys, hvilket mindsker risikoen for tidlig aldring i vores hud, win! Dertil indeholder den ekstrakter fra bl.a. alger og papaya, som skulle give glød til huden og efterlade den silkeblød.

Jeg vender tilbage med en mere dybdegående anmeldelse når jeg har testet produktet i en længere periode, men jeg har altså ret høje forventninger til den <3

juleevent_amaze_091491

GREEN PEOPLE FRUIT SCRUB FACIAL EXFOLIATOR

Hvis I ofte følger med herinde, så ved I måske, at jeg er ret begejstret for Green People og deres produkter. Denne her scrub er beriget med økologisk abrikos, bergamot og mandarin og har til formål at fjerne de døde hudceller og give huden en glattere struktur. Denne her er helt klart en af de bedste jeg har prøvet, køb den!

GREEN PEOPLE GENTLE CLEANSE & MAKE-UP REMOVER

Jeg har endnu ikke prøvet denne her makeupfjerner, men glæder mig helt vildt til at tage den i brug når jeg er færdig med den som lige p.t. står på badeværelseshylden. Er der nogle af jer der har prøvet den?

juleevent_amaze_101492

EYELURE MOST WANTED LASHES

Disse vipper kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt, perfekte til nytår! Jeg har i mange år været rigtig glad for Eyelures vipper. De er nemme at påføre og sidder rigtig fint på øjet. Helt sikkert et kig værd hvis man mangler falske vipper til de mange festligheder <3

juleevent_amaze_111493

MATAS FUGTGIVENDE MASKE

Hvis der er noget jeg har meget af i min skønhedssamling, må det være sheetmasks! Jeg ved ikke hvad det er med dem, men jeg elsker simpelthen at prøve nye og holde spaaftner hjemme i lejligheden, haha! Jeg er faktisk ret begejstret for Matas versioner, og især denne her er fantastisk til en tør hud. Kæmpe anbefaling herfra!

juleevent_amaze_121494

HH SIMONSEN HAIRSPRAY

Jeg krøller ofte mit hår for tiden, så denne her travel hairspray fra HH Simonsen er et must i håndtasken for at touche mit hår op i løbet af dagen! Jeg har været rigtig positivt overrasket over HH Simonsen i 2017 og kan virkelig anbefale deres produkter.

juleevent_amaze_131495

FOREO GIFT SET DREAM TEAM

Det her gavesæt fra Foreo er nok det jeg blev mest begejstret over! Jeg har prøvet deres tandbørste samt rensebørste før og jeg ELSKER dem! Dog har jeg aldrig prøvet deres tilhørerende cleansers, så dem er jeg virkelig spændte på at teste.

Kærligst,
♡Caro

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fine julesæt fra The Body Shop ✨